Læger uden grænser

Kamma Skaarup har været udsendt med Læger uden Grænser 7 gange som henholdsvis anæstesi-sygeplejerske og medicinsk teamleder. I foredraget bliver du taget med til nogle af verdens mest barske brændpunkter i lande og områder, der ikke umiddelbart er tilgængelige for de fleste andre på grund af stor usikkerhed. Det er et førstehånds vidnesbyrd om mødet med mennesker under de værst tænkelige forhold; et indblik i deres kultur, levevis og overlevelsesstrategier.

 

 

Du kommer til at høre om kvinderne bag burkaen i Afghanistan. Alle de stridende parter i kampen om olierigdommene i Nigeria. Børnene, der er blevet fanget i brændende hytter af strå i Sydsudan. Uskyldige ofre for fattigdom, hungersnød, krig, vold og tortur. Oprørere, soldater, bandeledere. Bådflygtninge på Middelhavet, og en hel flygtningelejr i flammer på Lesbos midt under COVID-19 pandemien. Men det handler også om Kammas personlige rejse gennem de mange voldsomme oplevelser, arbejdet for at gøre en forskel og ikke mindst om mange smil og fine relationer.

I 2011 lod Kamma sig rekruttere til Læger uden grænser og hun har siden været udsendt til flere af verdens brændpunkter, blandt andet til Nigeria, Sydsudan, Afghanistan, Middelhavet og senest på Lesbos i Grækenland.

 

Du kan læse om Lene og Claus’ rejse og arbejde i den sydøstasiatiske region i Topp of the Worlds første bogudgivelse ‘I naturens tjeneste’.

Topp of the World er en ny
og spændende portal for dig,
der er eventyrlysten eller
bare nysgerrig på verden.

© 2020 Topp of the World

FØLG OS

CVR NR 33536879
Bjerredevej 33, 4682 Tureby
Salgs- og leveringsbetingelser