krigskorrespondent og eventyrer

Kom med krigskorrespondenten Lene Frøslev på rejse til nogle af Verdens brændpunkter og mød nogle af de mennesker, der har en hverdag i krigs-, konflikt- og oprørszoner. Bliv smuglet med ind over Khyber Passet fra Pakistan til Afghanistan i blå burka. Kom med ned i skyttegravene i Afghanistan i opgøret med Taleban. Kør i konvoj til et kaotisk Bagdad efter Saddams fald. Hør hvordan det er at blive beskudt af en israelsk kampvogn i Gaza. Og oplev million-demonstrationerne på Tahrirpladsen i Cairo under Det Arabiske Forår.

 

Lene Frøslev er uddannet journalist og har arbejdet 30 år som udenrigs- og krigskorrespondent. Hun er medlem og tidligere formand for Kvindelige Eventyreres Klub og medlem af De Berejstes Klub. Hun er chefredaktør for rejsemagasinet Globen og arrangerer rejser til Mellemøsten.
Varighed 60-90 minutter.

 

Foredraget kan lægge op til debat om situationen i Mellemøsten, om Danmarks deltagelse i krig, om udenrigsjournalisters arbejdsvilkår og overvejelser i etiske dilemmaer. Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs, og der er mulighed for at prøve en burka og en skudsikker vest. 

 

 

Du kan læse om Lene og Claus’ rejse og arbejde i den sydøstasiatiske region i Topp of the Worlds første bogudgivelse ‘I naturens tjeneste’.

Topp of the World er en ny
og spændende portal for dig,
der er eventyrlysten eller
bare nysgerrig på verden.

© 2020 Topp of the World

FØLG OS

CVR NR 33536879
Bjerredevej 33, 4682 Tureby
Salgs- og leveringsbetingelser